Er du sagsøgte i en injuriesag ?

Retten skal i første række tage stilling til, om fremsættelsen af dine udsagn er strafbar i medfør af straffelovens § 267, stk. 1.

For det førte er spørgsmålet om dine udsagn blot er en hverdagsagtig synsning ? (have en bestemt mening om, holdning til eller opfattelse af nogen eller noget).

Det er ikke tilstrækkeligt, at en person konkret føler sig krænket, hvis ytringen ikke generelt er egnet til at udgøre en ærekrænkelse.

For det andet er spørgsmålet om dine udsagn, er af helt bagatelagtig karakter ?.  Er dine udsagn hverken i sig selv eller henset til de omstændigheder, hvorunder det er fremsat, egnet til at krænke sagsøgers ære eller til at nedsætte sagsøger i medborgere agtelse ?. Der foreligger således allerede af denne grund ikke en æresfornærmende sigtelse, jf. straffelovens § 267, der kan mortificeres i medfør af straffelovens § 270, hvis det er tilfældet.

For det tredje omhandler dine udsagn sagsøgers moralske vandel og personlige egenskaber i en sådan grad det de kan anses som værdidomme, der er egnet til at krænke sagsøgers ære, jf. straffelovens § 267 ?

Alle former for ærekrænkende ytringer, hvad enten de udbredes på skrift eller i tale, ligesom handlinger, billeder mv. er omfattet. Det afgørende er, at de pågældende udsagn eller handlinger mv. er egnet til at krænke en andens ære, hvad enten der er tale om beskyldninger, meningstilkendegivelser, fornærmelser eller lignende. Således alt fra konkrete påstande om, at en person har begået et alvorligt strafbart forhold, til udtalelser eller handlinger, der er meget hånende.

Det er et krav, at den pågældende meddelelse, udtalelse eller handling objektivt set er egnet til at krænke en persons ære både i form af selvagtelse og omdømme.

Der skal ved bedømmelsen af, hvorvidt der er sket en overtrædelse af straffelovens § 267, henses til, om udsagnene er fremsat på et socialt medie eller et mere traditionelt, journalistisk massemedie, hvor der gælder andre skærpede krav i forhold til ytringers karakter. Ved vurderingen af ytringerne skal den samfundsmæssige udvikling tages i betragtning.

Dine udsagn er beskyttet af Grundlovens § 77 og Den Europæiske Menneskerettighedskonventions art. 10, samt FN’s Verdenserklæring om menneskerettigheder, artikel 19.

Har du blot gjort brug af din sikrede ytringsfrihed til frit at udtrykke din mening i skrift og tale uden andres forudgående godkendelse ?

Retten til ytringsfrihed udgør et af de grundlæggende og centrale elementer i et demokratisk samfund og udgør en af de grundlæggende betingelser for dets fremskridt og udvikling og for individets personlige tilfredsstillelse.

Grundlovens § 77 beskytter berettigelsen til at offentliggøre sine tanker, hvilket betyder, at der skal være uindskrænket ytringsfrihed om offentlige anliggender.

Ytringsfriheden er almindeligvis videst vedrørende problemstillinger, der påkalder sig offentlig interesse.

Der anlægges en helhedsvurdering ift. ytringens kontekst, afsenderens person, afsenderens intention med ytringen, den sædvanlige tone i det offentlige rum, ytringens udtryksform, ytringens medium (blog, Facebook, Youtube, avis osv.), konstaterende ytring eller meningstilkendegivelse, ytringens faktiske virkning mv.

Dette skal sammenholdes med, at indskrænkninger i ytringsfriheden, herunder strafferetlige, skal fortolkes snævert.

Der må i overensstemmelse med dansk og europæisk retspraksis anlægges restriktiv fortolkning idet der er tale om begrænsning i ytringsfriheden.

Hvis Retten finder at din udsagn er egnet til at krænke sagsøgers ære, jf. straffelovens § 267, så er spørgsmålet herefter, om udsagnene var berettigede efter straffelovens § 269, stk. 1 og stk. 2, således som denne bestemmelse må forstås i lyset af Den Europæiske Menneskerettighedskonvention artikel 8 og 10 ?

Er dine udsagnene alene vurderende udsagn (value judgment) og ikke en beskyldning (statement of facts) ? Det er vurderende udsagn under hensyn til ytringsfriheden som har tilstrækkeligt faktuelt grundlag, jf. straffelovens § 269.

Havde sagsøger selv mulighed for at komme til orde ? Det har tillige betydning om du er straffri, jf. straffelovens § 269, stk. 1 og 2.

Det lægges vægt på om dine udsagn er fremsat i et offentligt internetforum, der giver mulighed for kontradiktion, og om der foreligger en åbenbar anerkendelsesværdig interesse eller formål med dine udsagns fremsættelse.

Hvis du har haft et tilstrækkeligt faktuelt grundlag for ærekrænkelsen, ligesom udbredelsen heraf er sket i god tro og til varetagelse af en anerkendelsesværdig interesse, jf. straffelovens § 269, stk. 1, og stk. 2, så kan ærekrænkelsen tillige ud fra den betragtning være straffri.

Endvidere gælder der en udvidet grænse for ytringer når varetagelsen er af børns tarv, jf. U.2016.3777 H. (En vikar i en børnehave blev frifundet i en sag om injurier anlagt af børnehavens leder. Vikaren gav oplysninger til sin fagforening om forhold på arbejdspladsen, som hun fandt kritisable. Vikaren oplyste bl.a. at børnehavens leder tvang børnene til at spise, indtil de kastede op, at hun havde været voldelig over for en forælder, at hun drak en flaske vin til personalemøder, og »det ligner Gestapometoder«.)

Få hjælp af en advokat med speciale i injurier.
Send allerede i dag en mail til: Peter@Advokatfirmaet-Berling-Dincher.dk
 
Jeg ser altid gerne gratis på en sag til start. Jeg fører sager i hele landet og alt kan foregå via mail.